Anden lyd: ICE, Scandi-Outing og Mid-Autumn Festival

Siden O-week er tiden fløjet af sted, og jeg vil nu forsøge at opsummere en brøkdel af det, der siden er hændt. Kulminationen på den første uge var ICE - International Cultural Evening - som er en årlig tilbage-vendende begivenhed, hvor alle ifører sig deres nationalkostume og på bedste vis forsøger at repræsente-re deres land. Først var der middag i kantinen, som var noget af et middagsselskab, for tankerne vender hurtigt hjemad, når man sidder i sine hjemlige farver - der blev fortalt historier om fjerne lande, familier og kulturer, alt imens jeg gang på gang måtte tage mig selv i at stirre helt forgabt, for verden blev leven-de mellem fagter og ansigtsudtryk. Samtidig blev der taget massevis af billeder på kryds og tværs af alt fra værelseskammerater til kulturgrupper. Herefter fulgte selve showet "ICE", som er en forestilling, der inddrager alle kulturgrupper i en fælles historie, så man netop bliver taget med på en jordomrejse. Det kom bag på mig, hvor sjovt det var, og hvordan vi på trods af en rummelig kulturel fintfølenhed stadig kan lave sjov med stereotyper, skikke og verdensdele. For det er jo ideen: at kunne grine af sine forskellig-heder, sine egne mærkværdige tendenser.

The Scandics

Søndag tog vores hyggelige skandinaviske 2.-years os per tradition med til intet mindre end verdens højeste bar, The Ozone, som er på 118. etage og samtidig er verdens 5. højeste bygning. Fra udsigtspunktet lå hele Hong Kong udstrakt, bredte sig ud i forskellige niveauer på hver side af Victoria Harbor, og hvor New York forsvinder i tågen, drejer Hong Kong rundt om bjerge og forsvinder i varmen. Færger og både sejlede på kryds og tværs, et billede på en gammel industrihavn der nu er en stor finansmetropol - med Kina i ryggen 20 km nordpå så vi mod syd, fik en fornemmelse af den enklave, som nu engang er. Jeg har lånt nogle billeder taget af Sophie.

Victoria Harbor

Indtil videre har jeg nævnt den skandinaviske gruppe meget, hvilket bunder i, at det var dem der den første uge eller to stod for de større ekspeditioner, en intro til byen. Der er ikke faste kulturgrupperinger i den forstand, for tilbage på skolen er alt fuldstændig blandet (noget jeg på ærgelig vis ikke har fået taget billeder af endnu), som også er en af grundene til, at det kan være meget rart at tage ud med dem "hjemmefra" - ihvertfald lige i starten.

Siren fra Norge og mig (der laver tegn for en vikingehjelm...)

Den skandinaviske familie

Så kom årets første helligdag: Kinas anden største årlige begivenhed bortset fra kinesisk nytår - Mid-Autumn Festival. Begivenheden er en fejring af dagen, hvor månen er mest fuld og lysende. Helligdagen har en mytologisk forklaring om en diktator, der ville skyde Jordens ni sole ned med bue og pil, men hvis kone ofrede sig som den 10. måne, hvorfor han derfor ikke nænnede at skyde den sidste måne, sin kone, ned. Hun var meget smuk, så det blev månen også. Dragende og fængende på samme tid. Familier spiser en traditionel kinesisk middag, hvorefter de tænder lanterner og spiser de såkaldte "mooncakes", som selv ikke fuldvoksne mænd kan spise en hel af.

Jeg var så heldig at blive inviteret hjem til min 1st year-roomie til en traditionel fejring med hans store familie. Han bor i Mong Kok, som er et af de mest centrale steder i Kowloon, i et stort lejlighedskompleks (med vagter og smedejernslåger) med en udsigt til udkanten af Hong Kong Islands store skyskrabere. Maden var fantastisk, mit første traditionelle kinesiske måltid, og der var alt fra seafood og stuvninger til forskellige slags ris og supper. Efterfølgende tog vi til Victoria Park, hvor der var arrangeret et kæmpe lysshow, kunst- og lysinstallationer, Dragon Dance og kinesisk sang. 

Skolen og QC's er for alvor begyndt, og arbejdsbyrden stiger. Jeg holder tungen lige i munden, tager de andre i hånden og sammen stavrer vi stadig ivrigt fremad. Selv i Hong Kong kommer der et punkt, hvor trivialiteten indtræffer, men jeg prøver at udskyde det så lang tid som muligt. Dog står de specielle oplevelser stadig i kø. Vi har vundet vores første fodboldkamp (jeg styrer det centrale forsvar). Karen og jeg, har mødt Lisbet vores self-taught tutor, som er rigtig sød og så dejlig dansk. Caritas Tai Wai -gruppen havde vores første session med udviklingshæmmede unge på en lokal institution, og jeg har fået en rolle i en IP (Independent Project) skrevet af teaterelever, som skal vises sidst i oktober. Ja, folk på LPC skinner om kap, så man skal stå tidligt op, hvis man vil være med - heldigvis er jeg et morgenmenneske.