Skolen er benhård, og samtidig med at der knokles med lektierne og Quan Cais, er jeg med i et teaterstykke og Hong Kong 24 Hour Race. Næste uge tager alle førsteårseleverne på China Week, så skolen tæller stresset ned til afrejsen. Men vi sidder ikke kun med næsen i bøgerne, så her følger billeder fra spredte lejligheder over de seneste uger.
 |
| Joseph fra Cameroun en tidlig søndag morgen efter at have sovet på taget. |
Da Neveen, som er flygtning fra Syrien, havde fødselsdag, blev hun fejret på taget af blok tre med en cirkel af levende lys og tekopper til lang ud på natten. Her besluttede nogle af os sig for at sove på taget. Stjernerne trådte langsomt frem over Hong Kongs øhav, og lysene fra byen fungerede som et patronus-skjold mod den mørke himmel. Her lå vi sammen, hver fra vores egen egn af kloden; Cameroun, Marroco, Danmark, Syrien, Tyskland og Tyrkiet.
 |
| Udsigt fra en overgang inde ved Central. |
For tre uger siden tog Kate, Magnus og jeg ind til Central for at lege turister i vores egen by. Her fandt vi Hong Kong Park, som er en "lille" (kæmpe) grøn oase midt i hjertet af byen med eksotiske planter, dyr og springvand som i en botanisk tropehave og med udsigt over strækningen af små flettede gader fra Central til Admiralty. I forbindelse med demonstrationerne, der for alvor startede samme weekend, nærmere bestemt samme dag, tog vi toget tilbage kl 18, hvorefter politiet indledte tåregasfanfarerne en time senere ikke lang derfra. Jeg vil vende tilbage til situationen i Hong Kong på et andet tidspunkt.
 |
| Et billede på den modernitet, der gennemsyrer alt. Lidt som et sci-fi univers. |
 |
| Forleden var der en abe/bavian på skolen. Billedet er taget fra badeværelset. |
 |
| En brygge i Sai Kung lørdag aften. |
Sai Kung ligger på den Nordøstlige side af Hong Kong, bag bakker en halv time fra skolen i bus. I dagtimerne minder området om en luksuriøs middelhavsby med lystyachter og hvide due, men ud på aftenen åbner de lokale restauranter og barer - bag skydedøre der fører op på hustagene, i sidegaderne der byder på pakistansk naan. Det er autentisk kulørt; man finder det kun, hvis man leder efter det. Sai Kung har desuden også et marked, som jeg endnu har til gode at besøge.
 |
| Et billede af et billede af to billeder og nogle der tager et billede. |
I udkanten af Hong Kong Park fandt Kate, Magnus og jeg Hong Kong Visual Arts Centre, der havde en udstilling med sort/hvid fotografier taget i HK i tidsrummet mellem 23-01. En masse spændende kompositioner, forladte flasker og cigaretter på tomme cafeborde og lukkede skoder. Det er en side af byen, som man sjældent ser. Men om noget er det pulsen, der ud på de lange timer bedøver energien og frembringer følelsesløsheden i de tomme farver - giver det mening? HK er stresset, så at se billeder der indfanger stilhed, var et andet input. Hong Kongs kunstscene er stor - mere følger.
 |
| Alle skolens elever i solidaritet - for fred og ikke-vold. |
I lyset af de seneste demonstrationer i Hong Kong, var en af måderne at give vores mening til kende på ved at tage et kæmpe gruppebillede, alle i sort (og nogle med den gule sikkerhedsnål), for at støtte op om de indtil videre fredelige protester, men for de fleste af os var det primært en støtte til HK's kamp for demokrati. Der er mange aspekter at overveje, og med de mange input fra forskellige sider, er jeg ikke nået frem til et endeligt standpunkt.
 |
| Drengenes fodboldhold! Jeg blege dansker er at finde i midten. |
En af mine QC's er fodbold som action. Vi begyndte vores turnering for nogle uger siden, og sidste uge gik vi definitivt videre fra gruppespillet til næste runde. Men på UWC er det jo ikke bare fodbold, for selv i sporten bliver det tydeligt, hvor vi alle sammen kommer fra gennem vores måde at spille på. Det er dog ingen hindring. Tværtimod. Faktisk er gør det sporten så meget sjovere, fordi vi lader fødderne tale, lærer hinanden og holdet at kende gennem den drengede glæde, som vi hver især har medbragt fra vores respektive underlag. Holdet træner to gange om ugen, tirsdag aften og fredag eftermiddag - ofte med en ugentlig kamp. Statistisk er vi frygtindgydende: Vi har vundet fire ud af fire kampe med en målscore på 20-1. Ja, jeg har endda scoret på hovedstød fra min plads som central bagstopper. I går vandt vi første vind-eller-forsvind kamp og er nu videre til kvartfinalen. Det er fem år siden LPC sidst har vundet mesterskabet.
 |
| Aftenvyet fra blok tre's tag. De sidste bjerge før Kina med vadehav forneden. |
 |
| Her ses mit hyggelige hjørne. Siden billedet er mere udsmykning kommet til. |
Konklusionen må være, at jeg er i live. Der bliver testet grænser for søvn, selv-disciplin og -beherskelse, men for at sætte det i en allegorisk sammenhæng, så er det krævende at slå rødder som ung spire. Jeg får skrevet og tænkt en masse. Nu bliver jeg nødt til at løbe, for min computer dør i takt med eftermiddagen i skolens courtyard.
